. . .proklamerede Holger Drachmann frejdigt tilbage i 1885.
At påstanden holder den dag i dag, er på ingen måde overdrevet, for det er da svært andet end at kamp-elske gamle Danmark ved midsommertid.
Særlig os bikere, der færdes med hovedet i fri luft, og derfor  kan indsuge alle de vidunderlige dufte, der hører årstiden til, oplever et sandt bombardement af sanseindtryk når vi cruiser afsted derude.

 Nå ja, sine steder består bomberne, foruden ialle  indtrykkrne, af tusindevis vingede væsner -  der med stort griseri lader livet på vores visirer, lygter og spejle   -   ligesom blomster- og høduften af og til er tilsat en gang gylle.
Dette års Sct. Hans aften blev en af de alt for få, hvor vi fik lov til at brænde de flotteste bål, helt uden brug af benzin og tændvæske, som det ellers ofte ender med. fordi det står ned i stænger.

Klubkassen gav en omgang grillpølser til alle mand,  Jane og Ivan lagde grill til  -  og aftenen indledets med en solid omgang pølller med hele svineriet.

Og således rustede begav vi os ud i den fortryllende, lune sommeraften på en rute. som Ivan (lokalmand som han er) havde udtænkt til os.